Chili sin carne med quinoa

12, Maj, 2019

Du kender sikkert den klassiske ret chili con carne, men har du nogensinde prøvet chili sin carne? Altså en vegetarisk version. Denne her version er proppet med grønsager, bønner og proteiner og smager fantastisk. 

Det skal du bruge: (ca 3 portioner) 
2 dl quinoa  
1 løg
2 hvidløg
1 rød peberfrugt
Olivenolie til at stege i
1 tsk oregano 
1 tsk røget paprika  
½ tsk spidskommen
Chiliflager eller frisk chili efter smag 
1 dåse hakkede tomater
1 dåse kidneybeans
1 dåse tomatpure (140g)
5 spsk majs
Salt & peber 

Server evt med creme fraiche, frisk persille og avocado. 

 
Sådan gør du: 
1. Kog quinoaen efter anvisninger på pakken. 
2. Imens finder du en stor gryde frem og varmer noget olivenolie. Hak løg, hvidløg og peberbugt i små tern. 
3. Efter et par minutter tilsættes oregano, paprika, spidskommen og evt chili efter smag. Steg det hele i ca 5 minutter.  
4. Tilsæt hakkede tomater, kidneybeans, tomatpure og majs.
5. Lad det simre og tilsæt quinoaen, når den er færdig. 
6. Smag til med salt og peber og server med creme fraiche, frisk persille og avocado eller et stykke brød. 

Der er til ca 3 portioner, men hvis du har rester, kan du finde forskellige alternativer til opbevaring HER