Vibs Mø

Danske Vibs Mø har arbejdet mange år i modebranchen og har nu sat sig den mission at mindske plastikforurening og sætte et grønnere aftryk på kloden ved at producere bionedbrydelige kvalitetsklude, som ikke koster alverden.

Kludene kommer i både blå og grå print, som er lavet med baserede og miljøvenlige farver. Kludene findes også uden print og i forskellige størrelser.

Kludene er af høj kvalitet, og vores egne erfaringer med kludene er, at de holder længere, føles tungere og generelt fungerer bedre end standard klude. De har en utrolig god sugeevne, og er nemme at skylle efter brug.

Nedenfor kan du læse mere om kludene fra Vibs Mø og nederst på siden kan du finde vores sortiment af klude fra Vibs Mø.

Mindre plastik i verdenshavene

Vibs Mø arbejder for, at så mange som muligt holder op med at bruge plastikholdige klude og bekæmpe unødvendig brug af plastik. Både til gavn for os mennesker og for miljøet. Der er ingen plastik i kludene fra Vibs Mø. Til sammenligning er der ca. 15-20% plastik i de kendte alt-mulige-kludene i forskellige farver, som kan fås i de fleste supermarkeder.

Plastik i sådanne klude er et stort problem, fordi plastikken i sidste ende ender i verdenshavene. Dette sker ved at klude med plastik langsomt afgiver deres plastik ved brug, som igennem afløbet bliver skyllet ud og til sidst ender i havene. Her kan plastikken hobe sig op og give problemer for mindre havdyr ved at sætte sig i deres fordøjelsessystem.

Alle tekstiler udgiver fibre igennem vask og brug, men da plastikken ikke er biologisk nedbrydeligt, så vil det ikke blive optaget af naturen men derimod forblive i systemet i rigtig mange år. Dette er ikke tilfældet med kludene fra Vibs Mø da disse er bionedbrydelige.

Kompostbar klude

Kludene fra Vibs Mø er fremstillet af 70% Cellulose og 30% bomuld og er bionedbrydelig. Dette betyder at de kan komme i komposten. Det kan de fordi cellulose og bomuld er bionedbrydelige materialer. Cellulose er træfibre og er FSC og PEFC certificeret, og bomulden kommer fra bomuldsplanter, som ligeledes er et naturprodukt.

Kludene er testet efter den europæiske standard EN 13432, og dette betyder at den er 100% nedbrydelig. Det tager ca. 8 uger for 80% af kludene at blive nedbrudt, og efter 24 uger vil kluden være fuldstændigt nedbrudt. Sorterer du affald, så kan du med fordel smide kluden ud sammen med madaffaldet.

Klimavenlig produktion

Kludene fra Vibs Mø bliver produceret i Tyskland og alle materialer er med ressourcer, som er fornybare. 30% af den energi, der kræves til at producere kludene kommer også fra fornybar energikilder. Når kludene bliver produceret, så er det i et lukket system, som betyder at alle kemikalier genbruges. Der bliver altså ikke ledt skadelige kemikalier ud i naturen fra processen.

Vedligeholdelse af kludene

Kludene kan både koges og vaskes ved 60-95 grader. Kludene kan puttes i både opvaskemaskine og vaskemaskine, og kan bruges som karklud eller rengøringsklud. Ved vask på eller over 60 grader sikrer man, at alle bakterier bliver dræbt.