OM OS

 

Hej!

Velkommen til Green Spoon. Vi hedder Katharina og Tais, og vi har skabt denne webshop, fordi vi drømmer om at være med til at gøre de danske køkkener grønnere. Vores passion er at inspirere til at mindske madspild, dele grønne opskrifter og vise frem af de grønne køkkenprodukter, som vi selv har stor glæde af i vores hverdag. Vi er begge passionerede omkring at leve en sund livsstil med masser af bevægelse, glæde, grin, omsorg for hinanden og for miljøet. 

Beetrootbakery.dk

Katharina har bloggen www.beetrootbakery.dk, hvor hun har delt opskrifter på sund og nærende mad i over fire år nu. Hun har altid haft stort fokus på madspild og råvarer i sæson, men har længe følt, at hun kunne gøre det endnu bedre og tage endnu bedre valg i forhold til de ting, som har fået lov til at flytte ind i hendes køkken.

En klimavenlig rejse

Sammen er vi nu ved at udforske, hvordan vi kan tage grønnere valg og minimere vores spild. Især med fokus på køkkenet. Vores tilgang til bæredygtighed er pragmatisk og praktisk, og for os er det vigtigt, at det kan lade sig gøre at leve bæredygtigt uden at spænde ben og gøre det besværligt for os i hverdagen. Vi er på ingen måde hellige, men man skal jo starte et sted, og vi tror på, at små ændringer kan betyde meget på den lange bane. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. 

Grønne produkter testet af os selv

Alle produkter som du finder her på siden, er nogle vi selv bruger, og som vi har testet gennem en længere periode. Det er vores personlige favoritter. Vi har fokus på at de skal være enkle, holdbare og funktionelle, men også æstetisk flotte. De fleste af de produkter vi sælger er enten lokalt producerede eller kommer fra firmaer, der har omtanke for miljø og mennesker. Vi har også en hel sektion, der hedder 'Preloved'. Her finder du ting til køkkenet, der intet fejler, men som mangler en ny ejermand. Vi tror nemlig på, at produkter sagtens kan elskes af flere og have en meget længere levetid end man ofte ser. 

Vi er ikke eksperter i bæredygtighed, men vi er på en rejse, og vi håber, du har lyst til at tage med og blive klogere sammen med os.

Hvis du har nogle forslag til produkter, som vi skal udforske, nogle spørgsmål, ris/ros eller bare gerne vil sige hej, så skriv endelig til info@greenspoon.dk

Find os også på Instagram og Facebook, hvor vi dagligt deler nyheder og inspiration til et grønnere køkken og en mere bæredygtig livsstil generelt. 

Et billede af Tais og Katharina