Kompostbare affaldsposer fra Maistic (30 liter)

Det er ikke så lidt skrald vi danskere får produceret, men det danske brand Maistic har heldigvis lavet en affaldspose, der ikke er med til at øge det traditionelle plastikforbrug.

Affaldsposer lavet af affald

Poserne er uden phtalater, Bisphenol-A, Bisphenol-F, Bisphenol-S og andre af de kemiske tilsætningsstoffer, blødgørere mm, som er tilladt i plastik. Faktisk er de lavet af affald. Affald fra naturen, som er er blevet upcyclet, og det er noget vi godt kan lide her hos Green Spoon!

Maistics affaldsposer indeholder den komposterbare 2.generations-bioplast-type PHA, der skabes af affald såsom planterester, skræller o.lign. Det er rester som ellers ville være gået tabt.

Poserne er derudover lavet af et patenteret bioplastmateriale, hvori der indgår majs, og som nævnt, bioplasttypen PHA, der udvindes ved fermentering af sukkerholdige planterester.

Kompostbare affaldsposer

Faktisk er disse poser, så ’rene’, at de er certificerede komposterbare, hvilket betyder, at du kan samle dit bioaffald i en pose, hvorefter den vil blive nedbrudt i naturen præcis som madaffaldet.

Alle Maistic-poser er godkendt til fødevarekontakt, så du kan roligt bruge dem til klassens kage eller til at samle æbler i.

Affaldsposerne sælges i æsker, så du nemt kan finde den rigtige pose i køkkenskuffen. På selve posen er der printet fx 20L eller 30L, hvis rullen ligger uden emballage.

Obs: Æskerne er udstyret med Bedst Før-dato, da poserne er skabt til nedbrydning under naturlige forhold. Det er ikke plastik, der holder for evigt, og det anbefales derfor, at de bruges inden for den angivne bedst-før dato.

30 liter affaldspose:
10 poser pr rulle.
Størrelse 65 x 50 cm med ekstra bredde i siderne.
Tykkelse 17 my.
Farven er mørkegrøn. Print på posen indikerer størrelse.



Måske vil du også synes om disse produkter